tirsdag den 8. april 2014

NU sker der noget!

Efter vi i flere uger spændt har ventet på at få byggetilladelsen, og så sent som i sidste uge fik den udskudt endnu en gang pga sygdom ved kommunen, så skete der pludselig noget i går!
Byggetilladelsen lader nu til at være undervejs, og skulle komme i denne uge.
Så vi er blevet indkaldt til at komme og sætte huset af på grunden på fredag og allerede på mandag går det hele i gang - vildt!
Vi har modtaget en foreløbig tidsplan fra Huscompagniet og om ca 4 mdr skulle huset stå færdigt :-)

Ellers arbejder vi med at få el-planen helt på plads. Vi havde et rigtig godt (men dyrt!) møde med Morten fra JP Elservice, hvor vi fik bestilt en masse ekstra spots, internet og antenne stik i hvert opholdsrum, samt lidt diverse ... :-)
Lige omkring prisen for el tilvalg, synes vi rådgivningen fra Huscompagniet har været lidt misvisende. De mente vi ville komme rigtig langt for de 5000 kr der var med i kontrakten til el tilvalg, men det rakte jo hverken til det ene eller til det andet.
Stikkontakter er nogenlunde dækket ind, men der er kun 6 indvendige spots og 1 udvendig spot med i enterprisen og vi kunne jo hurtigt finde for 20-30.000 kr flere spots (carport, køkken, bryggers, walk-in, etc.).
Derudover var der hverken antenne eller internet stik med i enterprisen - kun et par tomrør. Så det løb også hurtigt op ..

Men nu glæder vi også meget til at få huset sat af og komme i gang - billeder følger snarest :-)

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar