torsdag den 6. marts 2014

Valg af byggefirma

I de indledende overvejelser omkring at bygge selv, valgte vi at få lavet en beregning på et hus ved Huscompagniet, for at vurdere, om vi kunne få råd til at kaste os ud i projektet.

Da aftalen om køb af grund og salg af hus faldt på plads, valgte vi at gå videre med Huscompagniet, samt tage kontakt til to andre byggefirmaer - Alterna og Skare byg.

Vi fik et super godt indtryk af Skare byg ved gennemgang af deres tilbud og materialer, men de var et par hundrede tusind dyrere end de andre to, og derudover var vi ikke så vilde med deres design.
Alterna var også en positiv oplevelse, men vi sorterede dem fra pga lidt lange svartider, placering for langt væk i forhold til vores hjem, samt for lidt erfaring med byggeri med fladt tag.
Derfor endte det med at blive et Huscompagniet hus, da vi både kan lide deres design, materialer, og pris. Samtidig har vi indtil videre fået en super fin behandling, de har brugt rigtig meget tid på os (både før og efter vi har skrevet under), og så har de også været ret fleksible i forhold til ændring af plantegning mm i et 'kampagnehus'.
Ulempen ved at vælge dem er, at man er begrænset i forhold til deres faste leverandører mht valg af mursten (Strøjer tegl), valg af inventar (HTH), valg af klinker (Stark) mm.
Men det er samtidig også en lettelse, at der ikke er for mange valgmuligheder, da det så ville blive et helt uoverskueligt projekt ..! :-)

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar